Indkøring

 

  • Der er altid 3 kontaktpersoner på den gruppe, barnet starter på – primærkontaktpersonen vil være en pædagog og denne, der er indgået aftaler med for indkøring. Aftalerne videregives til resten af den samlede personalegruppe, så vi alle kan støtte bedst muligt op.

  • For at skabe tryghed i opstarten anbefaler vi, at man som forældre har arrangeret frihed til at være sammen med sit barn minimum den første dag. Tidspunktet for ankomst skal være, hvor den ene af de tre kontaktpersoner er til rådighed – helst tidligst kl. 9.30. Er dette umuligt, er vi alle rustet til at tage godt imod, som det bedst kan lade sig gøre med forældres arbejdstid.

  • Tilknytning sker automatisk først og fremmest med kontaktpersonerne på gruppen til at sikre stabil indkøring og god trivsel for både barn og familie. Når vi er fælles i ydertimerne samt på tværs af grupperne i de daglige aktiviteter, giver det muligheden for at skabe samhørighed blandt os alle.

  • I løbet af barnets første uge bør fokus være på at forberede barnet på mødet med de andre voksne i Solsikken, da det varierer, hvem der er her ved aflevering og afhentning. Fordelen ved os er, at vi er et lille børnehus, hvor samtlige medarbejdere har tæt kontakt med alle børnene fortrinsvist i ydertimerne.

  • I Solsikken arbejder vi altid i fællesskab på at skabe de bedste betingelser for barnet og familien, så alle kan føle sig trygge. Det er derfor vigtigt, at man både som barn og forældre kan forholde sig til personalet på tværs af grupperne, da vi i forvejen er meget sammen i dagligdagen og hjælpes ad.